Norsk kæmpeordre til dansk kontormøbelproducent

Dencon har netop vundet udbuddet om at møblere Norges offentlige statistikinstitution, Statistisk Sentralbyrå i Oslo

Dencon har netop vundet udbuddet om at møblere Norges offentlige statistikinstitution, Statistisk Sentralbyrå i Oslo. En historisk stor ordre for den danske kontormøbelproducent i Skive

Ordren fra Statistisk Sentralbyrå vandt Dencon i samarbejde med en lokal norsk kontormøbelforhandler. Projektet blev vundet i hård konkurrence med førende skandinaviske producenter, og opgaven omfatter indretningen af cirka 650 arbejdspladser. Ordren er dermed den hidtil største i Dencons historie, og leveringen finder sted i februar.

Samtidig har Dencon vundet opgaven at indrette byggemarkedskæden Starks nye domicil i Århus sammen med en lokal forhandler. En opgave på ca. 200 komplette arbejdspladser og leveres ligeledes i februar.

Ordrerne kommer ovenpå et meget hektisk efterår for Dencon. Her har en massiv stigning i ordreindgangen betydet, at medarbejderstaben er øget med 50 % på fabrikken i Skive, hvor produktionen foregår, og efter juleferien, er den positive udvikling accelereret yderligere.

- Succesen er resultatet af en konsekvent og fokuseret afsætningsstrategi, siger administrerende direktør Henrik S. Feld.

- Loyalitet og troværdighed er essentielle grundværdier for os. Vores kunder ved, hvor de har os. Vi er hurtige og fleksible i projektfasen, god logistik og dedikerede medarbejdere. Det sikrer en problemfri eksekvering.

Klar med flere nyheder

Samtidig med produktionen af kæmpeordren er Dencon i fuld gang med at forberede deltagelsen på den svenske møbelmesse i Stockholm, Stockholm Furniture Fair fra den 4.-8. februar. Her er Dencon klar til at præsentere en række nyheder.

- Vi glæder os til messen, og både tror på og forventer yderligere vækst i salget i løbet af den kommende tid.