Italienske FLOS er et af de helt store brands inden for belysning og derfor er det helt naturligt, at virksomheden stiller op med en stand på Light & Building, der passer til dens position på markedet som elegant innovatør. Det er også tilfældet denne gang i Frankfurt med en messe, hvor der er stor interesse for, hvad der foregår på FLOS-standen.
En af de ting, der tiltrækker sig en del opmærksomhed er sådan set ikke armatur eller formgivning, men derimod en digital løsning i kraft af selve styringen, kaldet FLOS Tracking Power.
- Med dette system kan du selv programmere lyssætningen trådløst og digitalt. Systemet består af nogle skinner i loftet, hvori lamperne sidder og via styringsenheden kan du bestemme om de skabe bevæges i en position og eller ned – eller til den ene eller anden side. Ja. Du kan endog bestemme, om lampen skal flytte sig og ændre position i det hele taget via skinnen, forklarer Kim Puggard, direktør for FLOS i Danmark.
- De spots der anvendes er modeller der findes i forvejen, men de anvendes nu blot på en ny måde gennem intelligent styring, der især kan anvendes af butikker, restauranter, kantiner og museer. Sagen er, at hvis man ønsker en anden lyssætning, så skal man i dag have en mand til stå på en stige og tilpasse alle spots i hele rummet. Med vor løsning kan man foretage styringen helt automatisk – også selve lysstyrken, naturligvis, siger Kim Puggaard.
Kim Puggard forventer, at løsningen kommer på markedet sidst på året.