Den patenterede ergonomiteknik 'Syncro-Dynamic' med automatisk vægtudligning og seriemæssig sædehældningsjustering giver ved Lordo en dynamisk siddeform med kroppen i den rigtige stilling. Sæde og ryglæn følger hele tiden personens bevægelser synkront med det rette vinkelforhold. Når stolen er indstillet efter den individuelle kropsvægt, skabes der en afbalanceret siddestilling i hele bevægelsesforløbet på grund af ryglænets permanente tryk, fremhæver Dauphin.
Det er ikke tilfældigt, at stolen Lordo er navngivet efter et medicinsk navn: Lordose er fagbegrebet for en konveks krumning fremad af rygsøjlen. Hyperlordose er betegnelsen for en forkert holdning med for voldsomt svaj af lændehvirvelsøjlen, hvorved mavepartiet kan hvælves fremad. Dette kan udløses af manglende bevægelse eller forkert kropsholdning på grund af slap bugmuskulator, hvilket i det daglige arbejde er to årsager til problemer, som indvirker gensidigt på hinanden. Men også hals, øjne, skuldre, arme, lår, bækken, mave, tarm – hele kredsløbet – påvirkes negativt af vedvarende og monotont siddende arbejde i forkerte stillinger.
Automatisk sædedybdejustering, det såkaldte Auto-Glide-system, tilpasser sædedybden automatisk inden for synkron-bevægelsesforløbet efter små og store personers individuelle krav. Det betyder, at Lordo garanterer korrekt bækkenstøtte i alle siddestillinger og nedsætter trykket på låret, som blokerer blodomløbet.
Placeringen af ryg og sæde giver mulighed for sædedybdejustering på 10 cm. Dette opnås ved, at sædet skubbes bagud under ryglænet. Desuden kan ryggen indstilles med 10 cm i højden.