Fumac A/S har i samarbejde med Busk + Hertzog udviklet SWITCH til det modulopbyggede kontor
Fremtidens fleksible kontor er modulopbygget. Det mener kontormøbelvirksomheden Fumac i Randers.
- Traditionelle kontor- og arkiveringssystemer er måske ikke helt så fleksible og økonomiske, som de kunne være. F.eks. indrettes kontorlandskaber og kontorer som regel med arkiveringsskabe og reoler i en given højde passende til det nuværende behov - f.eks. skabe i 3 ringbindshøjder som udgangspunkt. Med tiden ændrer behovet sig og ekstra arkiveringsplads kan være påkrævet, siger Henrik Arnt Jensen.
Modulopbyggede arkiveringssystemer giver ifølge Henrik Arnt Jensen den yderligere mulighed, at de er meget fleksible i anvendelse, hvor rumdeling eller adgang til arkivering er aktuel fra mere end en side.
De enkelte moduler i SWITCH-serien, der er udviklet i samarbejde med Busk + Hertzog, kan alt efter behov enten vendes modsat hinanden i den samme opstilling - alternativt er 85 cm dybe moduler en mulighed, hvor de kan indrettes individuelt og uafhængigt af hinanden - fra begge sider. Til serien hører skrive- og sidde-/ståborde såvel som fleksible konference- og mødeborde.
SWITCH-serien er udført i et miks af træ, krom og kulørte laminater, herunder er detaljer som traditionelle greb der er afløst af elegante trykknapper på både skuffer og døre.