Inspireret af vegetation

vitra-vegetal-i

Inspirationen fra planteverdenen er tydelig i den stabelbare stol Vegetal fra Vitra

De franske designere Ronan og Erwan Bouroullec står bag den nye stol Vegetal, som blev skabt i samarbejde med Vitra. En teknisk kompliceret stol med tydelig reference til planteverdenen. De flade grenagtige ribber mikset i et trelagsmønster danner stolens sæde. Selve stolen er en irregulær cirkel, der gør designudtrykket særligt interessant.

Stolen, der kan stables, er af gennemfarvet genanvendeligt materiale (polyamid) og fås i seks farver, der alle relaterer til naturen og passer til såvel inde som ude.

Blev udstillet første gang på Designers Saturday i Langenthal, Schweiz, november 2008.

vitra-vegetal

www.vitra.com