Hvilestolen i-SIT, designet af Design Concern i Århus, er ifølge Magnus Olesen en nyskabelse i stoleverdenen
i-SIT, designet af Design Concern i Århus, er ifølge Magnus Olesen en nyskabelse i stoleverdenen og imødekommer et stort behov i markedet, udviklet ud fra research blandt brugere og videneksperter.
- Vores udgangspunkt har været behovene hos 50+gruppen, hvor der er et stort hul i markedet for alle dem, der har brug for en god hvilestol, men ikke bryder sig om otiumstole. Den nye stol er så velfungerende, designikonisk og kan iklædes så forskelligartet materiale, at den også vil tiltrække yngre møbelkunder, siger arkitekt Lone Storgaard, Design Concern.
Stolen er fuldpolstret, kan fås i såvel stof og skind. Fås med drejefod eller forkromede stålben. Har betjeningsknap for tilbagevip.