Når det gælder mulighederne for den nordiske møbelindustri handler det om at satse på fortsat udvikling udvikling af holdbare produkter og produktionsmetoder og at udvikle en stærk internethandel, fremgik det af et indledende seminar til åbningen af Stockholm Furniture & Light Fair 2013.02.06
Til mulighederne hører det store potentiale, der er indeholdt i innovative indretnings-systemer.
- Inden for det vi kalder aktivitetsbaserede arbejdspladser med nye systemer og nytænkning omkring vi indretter arbejdsplaser og kontorer findes der muligheder for branchen og her er bla.. fler svenske møbelvirksomheder ledende på internationale markeder og der er flere eksempler på komplette indretningsopgaver som er udtryk for branchens eksportmuligheder, siger Cecilia Ask Engström, chef for brancheudvikling og svensk möbelindustri hos TMF(Trä- och Möbelföretagen).
Global konkurrence, piratkopiering og reglerne for offentlige indkøb kan derimod godt være udfordringer man må se at håndtere i møbelindustrien. Især mener Cecilia Ask Engström, at manglende viden om møbler i det offentlige er et fælles problem i de nordiske lande.
- Det offentlige marked er et stort og vigtigt marked for hele den nordiske møbelindustri, men problemet er, at vi i dag har et system, hvor der bliver lagt alt for stor vægt på indkøbspriserne og det kan være en meget kortsynet måde at foretage indkøb. Såfremt vor skattekroner skal anvendes på den mest effektive måde måde det offentlige være i stand til at kunne vurdere holdbarhed og den samlede økonomi for møblerne i forhold til deres levetid, siger Cecilia Ask Engström.