IMM giver mere rum til design

IMM-messen, suppleret med parallel-messen Living Interiors,13.-19. januar 2014 venter omtrent 120.000 besøgende

Der er god optimisme forud for IMM-messen næste år i Køln, der finder sted 13.-19. januar sammen med parallel-messen Living Interiors, der indeholder gulvbelægning, veægbeklædning, loft, belysning og baderum.

- Udsigterne for 2014 er gode. Vi vil atter have hele messeområdet i brug og i øjeblikket er mere end 80 procent af området booket og vi venter omkring 1.100 udstillere og 120.000 besøgende, siger Katharina C. Hamma, der er daglig leder af Koelnmesse GmbH.

I modsætning til tidligere vil der i år blive satset mere på at tiltrække de kreative rådgivere som arkitekter og indretningsarkitekter og derfor bliver også mere rum til det designorienterede. De store, internationale designbrands vil som sædvanlig være placeret i hal 11, hvor man vil få præsnteret det ypperste inden for møbeldesign, men messen er gået et par skridt videre ud af denne vej med Pure Elegance og Pure Village i hal 2,2, der vil give udvidede muligheder for at præsentere top-brands. Desuden er der Pure Editions i hal 3.2, der vil indeholde visionære designkoncepter inden for møbler og indretning. Endelig vil messen for første gang udnytte hal 1 - her vil unge designere og deres uddannelsesinstitutioner få mulighede for at præsentere nogle af deres projekter.

Oversigt:

Hal 11:  Pure 11, hallen, med internationale top-brands, der udstiller deres møbler i indretningskoncepter.

Hal 3.2:Pure Editions: Tidsløse og visionære bud på fremtidige produkter og løsninger.

Hal 2.2:Pure Elegance: Stilfuldt bud på dekorativ indretning i top-segmentet.

Hal 2.2:Pure Village:Indretningskoncepter baseret på top-produkter inden for møbler, belysning og tilbehør

Hal 1:  Pure One. Her finder man uddannelsestederne inden for design og deres studerendes design-projekter.