Ny italiensk serie af vedligeholdelsesfri møbler i trykstøbt aluminium fra Fast Design
Fast er navnet på en ny serie møbler fremstillet i aluminium og bl.a. derfor ideelle til brug såvel inde i huset som ude på terrassen. Men på afgørende vis adskiller møblerne sig fra de gængse aluminiumsmøbler. For her er der tale om møbler fremstillet i støbt, massivt aluminium.
Gennem de sidste 40 år har Fast forsket og udviklet smelteprocessen af aluminium, og i samarbejde med ingeniører og arkitekter har man udarbejdet denne luksusserie af vedligeholdelsesfri møbler.
Forest-serien (se billede) i Fast-konceptet er en armstol, der med et mønster i filigran har hentet inspiration inaturen. Materialet er trykstøbt, massivt aluminium, og den fås i pulverlakeret eller blankpoleret aluminium. Designet af Robby og Francesca Cantarutti.