Jet fra Globe Zero 4 er en ægte loungestol med aerodynamisk form
Jet fra Globe Zero 4 er tænkt som en ægte loungestol, hvor man naturligt har en tilbagelænet siddestilling og oplagt lægger den ene arm op på ryggen og hyggesnakker med en anden.
Den aerodynamiske form på sædet understreges af et stel, som støtter på de yderste spidser af fodkrydset og dermed giver et indtryk af lethed og spændstighed.
Jet har form som et stykke plant plastik, som man holder i hjørnerne og holder op mod en kraftig luftstrøm. Plastikken vil forme sig sådan som Jet-stolens sæde er.