OneCollections nye reolsystem, designet af Søren Ulrik Petersen, er foldet i Alucobond
Bag det nye reolsystem Case fra Onecollection står designeren Søren Ulrik Petersen. Case er baseret på en meget enkel idé om at skære, folde og samle, og materialet er hvidlakeret 4 mm Alucobond, bearbejdet i en moderne CNC-maskine, foldet, limet og klar til ophæng på væggen. Kombineret med udskiftelige højglanslakerede bagklædninger i stærke farver, fremstår kassen fjerlet og dekorativ.
Der findes kun et modul i hele serien + farver. Udstillet på Interieur 2010 i Kortrijk.