Ahrends Living Wall

Ahrend_LivingWall-i

Frans van der Wielen har designet en blød væg, der kan bruges aktivt, for hollandske Ahrend Inrichten bv

Ahrend_LivingWall-2- Idéen til Living Wall er udsprunget fra den ståkultur, der efterhånden har udviklet sig i rummet. At få en kort snak, en hurtig drink, kontrollere sine e-mails, surfe på nettet, tale i telefon. I de situationer ønsker folk tit at læne sig op ad eller imod noget - i de fleste tilfælde mod væggen. Det fik mig til at tænke på at designe en blød mur, der vil gøre alle disse aktiviteter så behageligt som muligt. Desuden er det også en fordel, at væggen nu kan bruges aktivt, forklarer Frans van der Wielen, der har designet løsningen for hollandske Ahrend Inrichten bv. Udstillet på Orgatec 2010.

Systemet kan bruges som dekoration på eksisterende vægge ved hjælp af et polstret panelsystem og har en markant akustisk effekt takket være fyld og polstring.

Der er tale om et modulært system op bygget i rustfrit stål og MDF-plader med koldskum, en akustisk væg, som kan sammensættes frit i forhold til størrelse og form, materialer, farver, udseende og funktion. Kan forlænges et panel ad gangen, lige fra et enkelt panel eller en række af paneler til fuldpolstrede vægge.