Eva fra det norske designbureau Anderssen & Voller er inspireret af den traditionelle kubbestol fra 50'erne
Norsk møbeldesigns 'Young Guns' er bureauet Anderssen & Voll, der opfatter designuniverset som en stor legeplads, hvor der er muligheder for de, der vil og kan. Bureauet blev etableret i 2009.
De stærkt prisvindende Torbjørn Andersen og Espen Voll var inden da stifterne af designgruppen Norway Says, der også har hevet en række designpriser i land. Designbureauet har en vis bredde, men koncentrerer sig om design til boligen, herunder møbeldesign til såvel bolig, erhverv og institution.
En af de seneste designsucceser er stolen Eva, hvor opgaven i starten lød på at udvikle en funktionel stol til det norske Juvet Landskapshotel med associationer til den traditionelle kubbestol fra 50'erne med en form som en delvis udhulet træstamme, især kendt som et norsk og svensk almuemøbel.
Stolen produceres af norske LK Hjelle og har siden lanceringen sidste år fået Norsk Designråds pris for god design.