Material Pendant – nu i Yellow Steel

Designerduoen Noergaard & Kechayas supplerer lampeserie med en lampe i stål

Det københavnske brand New Works præsenterer nu en ny farve til lampeserien Material Pendant, farven hedder Yellow Steel. Serien er designet af den danske designduo Noergaard & Kechayas.

Ideen bag Material Pendant i stål er at kombinere en simpel ikonisk silhuet med muligheden for at udskifte lampeskærmen og dermed ændre på lampens udtryk. Blot ved at udskifte skærmens materiale tilpasser Material Pendant sig de fleste miljøer og indretninger som en sand kamæleon: fra eg til marmor, fra kork til terrakotta og fra beton til kryptonit. Der er flere muligheder, og det giver mulighed for at skabe et rum med en interessant æstetisk fortælling, baseret på materialer. Material Pendant er lavet til barer og restauranter, men kan lige så nemt lyse et konferencerum eller en hotellobby op.

Designduo

Duoen bag Material Pendant, Noergaard & Kechayas, designer produkter med afsæt i godt håndværk. Noergaards eftertænksomhed og Kechayas ligefremme attitude har gjort makkerparret til et velkendt navn på den danske designscene.

Christian Noergaard: født i Helsingør i 1981. Christian Noergaard har boet og studeret i Danmark, Storbritannien og Canada, hvilket har givet en dejlig bredde i hans indgangsvinkel til, hvad vi kan forvente af form og funktion. I 2008 dimitterede han med en grad i industrielt design fra den danske Designskole i København.

Martin Kechayas: Født i København i 1969. Med en spændende baggrund som halvt dansk og halvt græsk kommer Martin Kechayas med en Gung Ho indstilling og er det skæve indspark til duoen. Han dimitterede i 1996 med en grad i Møbeldesign fra den danske Designskole i København.

Foto: Material Pendant tilpasser sig de fleste miljøer og indretninger med vekslende udtryk: fra eg til marmor, fra kork til terrakotta og fra beton til kryptonit – og nu også stål.