Det intelligente kontor gør os simpelthen dygtigere ...

European Furniture Group formulerer fremtidens intelligente arbejdsplads med kombination af højteknologi og kontormøbler

European Furniture Group formulerer fremtidens intelligente arbejdsplads med kombination af højteknologi og kontormøbler og skaber et arbejdsmiljø, der kan gøre alle mere motiverede, produktive og miljøbevidste.

Der sker spændende ting inden for indretning af kontorer i disse år. EFG var en af de første til at introducere aktivitetsbaseret indretning, hvor kontoret indrettes ud fra aktiviteterne: work, meet og relax. Ideen er, at man enten arbejder koncentreret, mødes med kollegaer i formelle eller uformelle zoner eller lader op.

- Ved at integrere den nyeste teknologi i indretningsløsningerne løfter EFG barren for, hvordan design og teknik kan arbejde sammen. Målet er både at løfte arbejdsglæden og skabe sundere og mere motiverede medarbejdere – på mindre plads. For økonomi er naturligvis også en vigtig faktor i det intelligente kontor, siger Vagn Eskerod, produkt- og markedschef hos EFG.

Fra fast til flyvende kontor

Takket være teknologiske landvendinger som Skyen, trådløst bredbånd og Wi-Fi netværk arbejdes der i mindre tid ved et skrivebord og mere tid på farten. Hjemmearbejdspladsen er kommet for at blive ligesom muligheden for at arbejde på toget, i flyet, hos kunden eller i egne lounge områder. Denne fleksibilitet kombineret med aktivitetsbaseret indretning og ny teknologi kan ifølge EFG spare op til 20 procent kontorplads.

Det intelligente kontor i aktion

EFG har et bud på det intelligente kontor sat i system – lige fra det tidspunkt, hvor medarbejderen møder på jobbet om morgenen. Da den enkelte medarbejder ikke har nogen fast plads, starter dagen nok med at medarbejderen booker et bord. Her angiver vedkommende, hvor mange timer, der skal tilbringes ved skrivebordet, og derefter kan der vælges et ledigt bord.

Når medarbejderen sætter sig på sin plads ved iDrive hæve-sænkebordet fra EFG, genkender systemet vedkommende via en app i smartphonen, tablet’en eller pc’en. Arbejdsbordet aktiveres af et RFID-kort, der aktiveres af App’en i f.eks. smartphonen, hvor alle personlige indstillinger om optimale side- og ståhøjde er lagret.

I løbet af dagen anbefaler App’en, hvornår det er tid at stå op eller sidde ned for at holde den enkelte frisk.

- Da vi har bedre af at stå op end sidde ned, og vi samtidig tænker bedre og forbrænder tre gange mere energi ved at stå op, moti­veres og informeres medarbejderen konstant af displayet på f.eks. smartphonen, forklarer Vagn Eskerod.

Medarbejderen kan naturligvis også se, hvor meget energi bordet, bordlampen, pc’en eller smartphonen har brugt. Og skulle medarbejderen gå fra sin plads, uden at have slukket for lampen eller pc’en, slukker systemet dem automatisk efter lidt tid.

Det er også RFID-kortet med de personlige oplysninger, som låser medarbejderens personlige opbevaringsboks op om morgen og igen ved fyraften, når vedkommende går hjem.

Brugervenligt, sundt, miljøvenligt og sikkert

Teknikken i det intelligente kontor er ikke kun begrænset til den enkelte arbejdsstation, men kan bruges alle steder i virksomheden. iDrive kan kommunikere med opbevaringsskabe, tyverisikring, netværk, persienner, aircondition, projektorer og tv, så det er muligt at optimere arbejdspladsen dagligt med mindst muligt energiforbrug og bedst mulig udnyttelse af pladsen. - iDrive lyder måske avanceret, men er brugervenligt og kan skræddersyes hver enkelt virksomhed, fremhæver Vagn Eskerod.

 

Fakta om iDrive

iDrive hæve-sænkebordet er et teknologisk avanceret skrivebord udviklet i sam­arbejde med en ekstern samarbejdspartner, som står for den teknologiske platform.

Bordet aktiveres med en personlig ID.

Personlig profil med information af den enkeltes arbejdsmønster

Elektronisk opfordring til at hæve eller sænke bordet efter sundhedsprincipper

Kontrol med og dæmpning af skrivebordslampe

Platform med opkobling af smartphone, tablet eller computer

Statistik på alle arbejdsdata med tids- og ressourceforbrug per dag, uge og år

Identifikation eller netværk login med NFC/RFID* teknologi

Kontrol og monitorering af alle borde med server interface

Elektronisk åbning og lukning af personlig opbevaring

* Near Field communication/Radio frequency identification

Fakta om aktivitetsbaseret indretning

Arbejde er blevet en funktion – ikke en fast plads. Nye kontormiljøer bliver indrettet ud fra ideen om, at mennesker skal kunne arbejde overalt. Den personlige arbejdsplads er på vej ud, og kontorets indretning bliver afgørende.

Foto: Når medarbejderen sætter sig på sin plads ved iDrive hæve-sænkebordet fra EFG, genkender systemet vedkommende via en app i smartphonen, tablet’en eller pc’en.