Et klassisk design med et moderne skandinavisk præg – den nye komfortstol Varier Kokon omslutter kroppen og tilfredsstiller behovet for komfort og afslapning. Lanceres i to udgaver – dels som lænestol med høj ryg, dels som loungestol med lav ryg.
- Varier Kokon er, som navnet antyder, lige som en beskyttende skal, der giver ro og en følelse af tryghed. Med sin skjulte vippemekanisme kan den sænkes til helt tilbagelænet hvileposition, som kan låses, hvor den er mest komfortabel. Den lille pude på hovedstøtten giver ekstra komfort ved tilbagelæning, fremhæver Christian Kjær fra den norske møbel- og designvirksomhed Varier Furniture.
Varier Kokon kan drejes 360 grader og reagerer blidt på enhver bevægelse og tilbyder dermed brugeren mange forskellige siddepositioner. Armlænene og stolens polstring støtter kroppen netop der, hvor det er nødvendigt, både i oprejst position eller når stolen er lænet tilbage.
- Varier Kokon præsenterer sig med en tidløs elegance. Den organiske form er enkel og ren i sin refleksion af moderne skandinavisk design. Dette understreges af en raffineret krydssyning på rygpuden. Varier Kokon falder perfekt ind i mange interiører, og dens kompakte form, nemme brug og klassiske design gør den specielt alsidig. Denne klassiske vippestol gør således en god figur både i private hjem, i offentlige rum og i virksomhedernes vente- og hvilesteder, siger Christian Kjær.
Foto: Med sin skjulte vippemekanisme kan Kokon sænkes til helt tilbagelænet hvileposition, som kan låses, hvor den er mest komfortabel – kan fås med både høj og lav ryg.